Hele mit liv har jeg haft kat, men da jeg i 1990 fik jeg min første Maine Coon, blev det den store kærlighed. Jeg har siden da altid haft Maine Coon katte. I første omgang var det størrelsen og det smukke og harmoniske udseende, jeg blev fascineret af. Lidt los-agtigt med tufser på ørene. Et tydeligt markeret snudeparti med en stærk og dyb hage. Semi-lang pels og en lang busket hale. Da jeg lærte racen at kende, var jeg ikke mindre fascineret af deres helt unikke temperament og væremåde.

Det er en meget velafbalanceret og harmonisk katterace. Den kan godt se lidt brysser-agtig ud, men den er utrolig blid og kærlig, opfindsom, nysgerrig, legesyg, intelligent, snakkesalig og med stor personlighed.

Den er en aktiv del af familien og følger med i alt, hvad man foretager sig, hvad enten man er på havearbejde, i vaskerummet, er på badeværelset eller sidder ved computeren. Katten er meget hjælpsom og giver gerne en pote med.

Når du kommer hjem, sidder velkomstkomitéen klar ved døren. Med mindre du har været væk for længe (fx ferie). Så kan de ligefrem virke fornærmede. De tør dog op igen.

Selvom Maine Coon har selvstændighed er den også meget selskabelig anlagt. Går det pludseligt op for katten, at vi ikke er i samme rum, begynder den straks at kalde og lede. Helt jammerligt er det, hvis du befinder dig bag en lukket dør, for det kan altså ikke tolereres!

De elsker vand. Vandet i vandskålen vil de gerne plaske i eller stå med forpoterne i, når de drikker. Tit prøver de at finde vand andre steder fra. Det er derfor næsten sikkert og vist, at håndvasken bliver et yndet tilholdssted – brusekabinen skal da også straks tjekkes, når man har været i bad, eller imens man bader. Og det er sandsynligvis slut med fx blomsterbuketter og efterladte halvtomme glas og kander. De kan simpelthen ikke modstå at stikke poten deri, og det bliver let noget sjaskværk..... I kattegården har vi en stor balje vand, de kan fornøje sig med.

De samler gerne foder op med poten eller kaster det ud på gulvet og drøner rundt for at fange det. De kan også fornøje sig med at flytte tørfoderet over i vandskålen for at fiske det op og spise det.

Hvis du har dine smykker, hårpynt/elastikker og andet nips kært, skal du huske at gemme det væk, inden du går i seng. Ellers værfer de det ned og det forsvinder ind under et skab - sådan er det bare.

Som tidligere nævnt er de meget legesyge (hele livet), og ret typisk tager de den store tumletur inden du vågner og lige før du går i seng.

Når de så har dampet af, hopper de gerne op i sengen og lægger sig tæt op af dig. Helt oppe ved hovedet og placerer gerne lige en pote på din næsetip eller på kinden. Hanner lægger sig ikke ned, nej de har det med at kaste sig ned på siden. Bliv ikke forskrækket hvis du vågner ved, at en 8 kg tung pelsbamse har smidt sig tværs over din hals. Han spinder velfornøjet og mjaver hengivent. Så affinder man sig (andet nytter nemlig ikke) og prøver glad og beæret at sove videre.

Se det var lidt om min egen erfaring med racen. Selvfølgelig vil der være afvigere, men de her karaktertræk går igen hos mange. Udseendet kan du læse om mange steder, bl.a. her: http://www.mainecoonklubben.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=12&Itemid=23

Maine Coon